tirsdag den 28. september 2010

DIY - uglebilleder

Ugle billeder er super moderne og har faktisk været det pænt længe nu. Derfor vil jeg nu give dig opskriften på hvordan du nemt selv kan lave dit eget uglebillede:


1: Find en gammel ramme (eller ny for den sags skyld) Tag det indelægspapir ud, der sidder i rammen og fold gavepapir udenom det. Så har du en flot baggrund til billedet.

2: Tegn omridset af din ugle på printerpapir (Alle farver kan bruges - Jeg har brugt hvidt) og klister den på din baggrund.

3: Tegn 2 store og 2 små cirkler, samt en trekant på gavepairet til øjne og næb. Klip dem ud og klister dem på.

4: Klip en masse mindre cikler ud i forskelligt gavepapir til selv kroppen, og klister dem på. Jeg brugte 21 stk. Mine rammer er 18x24 cm.

5: Til sidst skal du klistre palietter på alt det hvide papir, der endnu ikke er dækket.

Lad billedet tørre inden du monterer det i rammen.

Hvis du ikke selv har tid/lyst til at lave billederne kan du også købe dem her.

torsdag den 16. september 2010

Min "nye" retro kommode

Jeg har endnu engang haft fat i male penslen...

Jeg har den her kommode i træ, som jeg egentlig har været træt af ret længe. Møbler med så tydelige knaster tiltaler mig ikke rigtigt:-)



Nu har den fået en gang maling, og jeg har på fronten malet et retro inspireret mønster i blå, gul, hvid og grøn. Nu er jeg pludselig rigtig glad for min kommode igen.


Jeg har endnu ikke givet den skuffegreb, for jeg er faktisk lidt i tvivl om hvilke det skal være. Jeg overvejer dog de hvide stjerne skuffegreb fra House Doctor..!


tirsdag den 14. september 2010

Mit sommer projekt

Så er jeg igang med min blog... Glæder mig som et lille barn til at skulle en tur ud i blog land:-)

Jeg vil gerne starte med at dele mit sommer projekt med jer.

Jeg fik foræret 4 af disse stole af min svigermor. Hun havde haft dem til at stå på loftet i flere år.


Stolene havde hun købt, da Hotellet i byen solgte ud af deres gamle inventar. Hvis stolene kunne tale, er jeg sikker på de havde en masse saftige historier at fortælle om:-)

Jeg fik stolene slebet og vasket godt af. Det gamle betræk og skumgummi på sæderne blev rykket af. Sikke en kamp...!

Herefter fik stolene 2 gange grundmaling.



Så var det en tur til maleren og i Ikea. Havde egentlig set noget prikket stof i Ikea som jeg troede, jeg skulle have på stolene. Men IRL var prikkerne bare alt for store til sæderne. I stedet for blev det til noget stof i patchwork mønster og med MASSER af farve.



Min datter på 2,5 år ville selvfølgelig også male. Hun fik min gamle taburat, jeg engang havde lavet i sløjd i skolen... Sløjd var bestemt ikke et af mine yndlingsfag - For det meste, var vi en lille gruppe piger, der helst ville snakke. Men noget skulle vi jo lave. Så vi snittede brevåbnere... Og tro mig det blev til mange brevåbnere!



Sidst på sommeren, kom mine nye spisebordstole til at fremstå sådan her:



Nu er jeg så igang med at indrette mit køkken efter stolene. Det tager tid at finde det rigtige, men jeg lover der kommer billeder når det engang er færdigt:-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...