Min svigerinde kom hjem til jul d. 22. december med et lærred, maling og pensler under armen. Hun manglede nemlig stadig at lave julegaven til min svigermor. Så i al hemmelighed brugte hun aftenen hos os og fik lavet det fineste maleri med mine guldklumper på til deres farmor...
Hun brugte teknikken sampling. Da jeg aldrig har prøvet det, sprang jeg med på vognen og fik også lavet et "maleri" med børnene på...
Indrømmet mit blev ikke nær så godt som hendes. (Måske mangel på tålmodighed, måske fordi vi fremskyndede processen med en føntørrer eller fordi min baggrund blev for mørk og billederne ligeledes var for mørke..?) Jeg ved det ganske enkelt ikke. Men det er helt klart en teknik jeg skal prøve igen! (og så skal jeg nok være mere tålmodig og få nulret alt papiret af inden det får lak:-)) Tålmodighed er en dyd og den belønner sig som regel til sidst..!
Jeg har givet billedet titlen "Gæt en baby", for de er ikke lige tydelige alle billederne:-)
Kender du til sampling og har gode råd til hvordan resultatet bliver endnu bedre, tager jeg gerne imod gode råd:-))

