Kender du Frida - Den forheksede frø..?
Hvis ikke så læs med her.
Frida har ikke altid været en frø. Engang var Frida en smuk ung kvinde med styr på livet. Hun havde fuld fart på studierne. Hun vidste præcis, hvad hun ville med sit liv. Hun levede livet i overhalingsbanen, og havde masser af venner og bekendte. Det eneste, der manglede i Fridas liv, var kærligheden.
Men en dag dukkede Max op. Der var ingen, der rigtig kendte Max, og Frida var meget nysgerrig på den flotte, høje fyr. Hun begyndte så småt at nærme sig ham, og gjorde hvad hun kunne, for at han skulle lægge mærke til hende.
Endelig en aften lykkedes det. De havde danset længe og tæt. Sidst på aftenen gik de udenfor, og her skete det så. Det der for altid ændrede Fridas liv. KYSSET!
Da Max bøjede sig ned og kyssede Frida, blev hun suget op i luften, slynget rundt og hvirvlet fra side til side. Frida mistede bevidstheden, og vågnede først mange timer senere, til lyden af kvæk og fuglefløjt.
Frida havde ingen anelse om hvor hun var - Men der var vådt. Meget vådt! Frida rejste sig så småt, og hun så den smukkeste sø, fyldt med åkander og smukke blomster på breden. Åh hvor var det smukt...
Men hvad var nu det. Frida fik øje på sin hånd - Den var grøn og fyldt med svømmehud, hvad var der sket..? Alting virkede pludseligt så stort. Frida ville råbe om hjælp. Men alt, hvad der kom ud af hendes mund, var et stort KVÆK!
Frida var blevet til en frø! Og der var intet i verden, der ville kunne ændre det. Det var nemlig ikke som i eventyrene, hvor prinsen kunne redde Frida. Nej, Frida var dømt til at leve som frø resten af sine dage.
Da Frida havde fordøjet sin situation, og efterhånden havde vænnet sig til et liv blandt slimede, hoppende, kvækkende og flueædende artsfæller, begyndte hun så småt at affinde sig med situationen. Der var jo intet, hun kunne gøre ved det.
En dag på en tur rundt i skoven, fandt Frida et hult træ. Hun kravlede ind i det. Hvor var her smukt. Der var det flotteste gulv, smukke vægge, blomster og flotte billeder. Hullet i træet blev Fridas fristed. Her gik hun hen, når hun trængte til at komme lidt væk fra søen og de andre frøer.
Inde i træet kunne Frida drømme sig tilbage til dengang hun var menneske. Hun iførte sig de fineste kjoler og lagde den smukkeste make up. Og så dansede hun. Hun kunne danse i flere timer i træk.
Men selv om hullet i træet blev hendes fristed, så savnede hun nu alligevel nogle at danse med!
Har du lyst til at hjælpe Frida med at få nogle dansepartnere får du her opskriften:
Opskrift hæklet frø
Frøen er hæklet i grønt
glimmergarn fra Stof og Stil på hæklenål 2,5. Du kan hækle frøen i alt slags garn. Du skal blot huske at hæklenål og garn skal passe sammen i tykkelse.
Forkortelser:
Krop og hoved:
Hækl 2 lm
1: 6 fm hækles i 1. lm (Magicring)
2: 2 fm i hver m (12 m)
3: *1 fm, 2i1* (gentag fra * til * (18 m))
4: *2 fm, 2i1* (24 m)
5: *3 fm, 2i1* (30 m)
6: *4 fm, 2i1* (36 m)
7: *5 fm, 2i1* (42 m)
8: *6 fm, 2i1* (48 m)
9-13: 1 fm i hver m
14: *6 fm, 2til1* (42 m)
15: *5 fm, 2til1* (36 m)
16: *4 fm, 2 til1* (30 m)
17: *3 fm, 2til1* (24 m)
18: *2 fm, 2til1* (18 m) Kom fyld i hovedet inden du hækler videre
19 * 1 fm, 2til1* (12 m)
20: 1 fm i hver m (12 m)
21:*1 fm, 2i1* (18 m)
22: *2 fm, 2i1* (24 m)
23-26: 1 fm i hver m
27: *3 fm, 2i1* (30 m)
28-29: 1 fm i hver m (30 m)
30: *3 fm, 2til1* (24 m)
31: *2 fm, 2til1* (18 m)
32: *1 fm, 2til1* (12 m) Kom fyld i kroppen inden du hækler videre
33-34: *1 fm, 2til1* Luk af når der er 6 m tilbage. Hæft og klip tråden
Hænder og arme:
Hækl 2 lm
1: 6 fm hækles i 1. lm (Magicring)
2: 2 fm i hver m (12 m)
3: *1 fm, 2i1* (gentag fra * til * (18 m))
4: 1 fm i hver m (18 m)
5: *1 fm, 2til1* (12 m) Kom fyld i hånden inden du hækler videre
6-7: *1 fm, 2til1* Når der er 6 masker tilbage, hækler du 10 lm til armen. Luk hæft og sy armen på kroppen.
Fødder og ben:
Fødder og ben hækles efter samme opskrift som hænder og armen. DOG MED 15 lm TIL SIDST TIL BENET.
Øjne:
Hækl 2 lm
1: 6 fm hækles i 1. lm (Magicring)
2: 2 fm i hver m (12 m)
3: *1 fm, 2i1* (gentag fra * til * (18 m))
4-5: 1 fm i hver m (18 m). Hæft og sy øjet på hovedet af frøen
Det hvide i øjet:
4 lm samles til en ring med 1 km
Hækl 8 fm i ringen. Hæft og sy det hvide på det grønne øje.
Brodér øjne, næse og mund på frøen og giv den evt. noget tøj på:-)
Hvis du hækler en frø efter opskriften må du meget gerne maile mig et billede og et link til din blog, hvis du har en. Så samler jeg Fridas dansepartnere ind og laver et indlæg med dem (selvfølgelig med link til dig).
Ideen til Frida opstod igår morges da jeg sprugte min datter: "Gry, hvad skal vi lave idag?" - "En frø" lød det prompte - "med sessekjole".