Jeg efterspurgte for noget tid siden ideer til nye hækleopskrifter her på bloggen.
Lykke skrev en ugle ligesom mine
Barbapappa'ere. Og så gik der ikke mange sekunder før ideen til denne pude opstod i mit hoved. Uglen er ike helt som Barbapappa - Til gengæld er de 100% inspireret af mine
uglebilleder.
DIY uglepude/hækleopskrift:
Tegn omridset af en ugle på papir - og før det over til det stof, du gerne vil have uglen på. Uglen kan bruges på mange ting - Puder, tasker, frugtposer, tøj mm. Tip! Har du svært ved at tegne omridset af en ugle, klares det nemt ved at tegne et "æg" med 2 trekanter til ører. Min ugle er ca 22 cm høj og 15 cm bred.
Hækl 21 små cirkler til kroppen efter følgende opskrift:
1:Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km i 1. lm
2: Hækl 6 fm i ringen
3: 2 fm i hver m (12 m)
4: *1 fm, 2i1* (Gentag fra * til *) (18 m)
5: *1fm, 2i1* (27 m). Hæft og brug snoren til at sy cirklen på uglens krop
Hækl 2 store cikler til uglens øjne, efter denne opskrift:
1: Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km i 1. lm
2: Hækl 6 fm i ringen
3: 2 fm i hver m (12 m)
4: *1 fm, 2i1* (gentag fra * til *) 18 m
5: *1 fm, 2i1* (27 m)
6: *1 fm, 2i1* (39 m) afslut med 1 km - Ialt 40 m. Hæft og brug snoren til at sy øjet på uglens hoved. Jeg har valgt at bruge knapper til pupillerne. Knapperne har jeg syet på med en kontrast farve
Næb:
Hækl 6 lm, vend og hækl 5 fm i 2. lm fra nålen - Vend med 1 lm
Hækl 2til1, 1 fm, 2til1 - (3 m) - Vend
De sidste 3 masker hækles sammen til 1 m ved at hækle første og sidste m sammen til 1 m. Klip og hæft.
Når de hæklede dele er fædigmonteret på puden, kan du udfylde resten af uglen med palietter, perler eller andet.
God arbejdslyst.-)
Der kom flere forslag til hvad den næste hækleopskrift skal være med og jeg funderer, prøver af og skriver ned:-)
Har du forslag til hvad den næste opskrift skal være på, så giv bare lyd fra dig:-)