Jeg har jo en MASSE projekter jeg skal have lavet til min stue. Meeen i forrige weekend var der loppemarked i byen, og der røg sørme lidt nye ting med hjem - Så nu skal jeg lige have et overblik over hvilke ting der rent faktisk skal være i stuen, samt hvor de skal stå. Derfor er jeg ikke rigtigt kommet igang med projekt stue endnu.
Mens jeg lige "ommøblerer" inde i hovedet, så får du lige en collage af stuen som den ser ud idag, med rod og det hele!
I min stue må man nemlig godt lege og arbejde og det medfører selvfølgelig en hel del rod! Men selv om man godt må rode i min stue så NYDER jeg det maks, når der er gjort rent og ryddet op. Det holder bare aldrig ret længe:-)
Den opmærksomme "seer" vil opdage at jeg har rigtig mange ting på mine hylder - Det skyldes min datter som var så venlig at rykke et par hylder ud af væggen. Og da jeg lige om straks flytter om på det hele igen, har jeg altså ikke gjort noget ved de hylder, blot flyttet de ting der overlevede styrtet:-)
De sidste timer af dagen idag skal jeg i øvrigt tilbringe her. Og det glæder jeg mig meget til:-)




























