søndag den 31. juli 2011

Amagerhylde

Jeg har haft en mørkegrøn amagerhylde til at hænge lææænge, uden helt at vide præcis hvad skal bruges til...

For nylig så jeg en amagerhylde på en svensk eller norsk blog (Jeg kan så absolut ikke huske hvilken, og det irreterer mig!). Men den omtalte amagerhylde var malet lilla, og der var sat de sødeste små ting i hylden.

Jeg er mere til stofdecoupagen, så derfor blev min hylde lavet med lilla stof efter denne vejledning.

Den har et par steder hvor jeg ikke er blevet helt tilfreds med resultatet. Jeg har prøvet en anden lak end jeg ellers har brugt, og jeg synes ikke den har tørret helt så pænt op... Øv! Men nu må vi lige se om den kommer op at hænge i min stue, eller jeg laver den om. Men indtil videre ser den således ud.


lørdag den 30. juli 2011

Mr DJ...

Herren i huset var DJ i sine yngre dage, så derfor har musik altid fyldt en hel del i vores liv.

Derfor, da vi snakkede om, hvad vi skulle have på væggen i stuen, faldte valget på en del af Peters cd samling fra 90'erne. Vi har fotokopieret diverse covers over på fotopapir, klistret dem på gavepapir fra Tiger og sat dem i farverige rammer fra Ikea.

Så nu har vi teenageagtig "Popart" med masser af personlighed på den ene væg i stuen!


onsdag den 27. juli 2011

Sofapuderne...

...til min stue er færdige - Det går den rigtge vej efterhånden. Dvs. jeg mangler stadig 2 forholdsvis tidskrævende projekter. Men nu kan jeg efterhånden se en ende på mit "stueprojekt". Nu glæder jeg mig bare til snart at få det hele stillet de rigtige steder, og se om det fungerer ligeså godt i virkeligheden, som det gør inde i mit hoved:-)


tirsdag den 26. juli 2011

mandag den 25. juli 2011

søndag den 24. juli 2011

Sådan laver jeg hvid baggrund på mine billeder - DIY

Der er efterhånden mange der har spurgt mig hvordan jeg laver helt hvid baggrund på mine billeder. Så nu vil jeg dele min måde at gøre det på med jer.

Der er et hav af måder at gøre det på. Jeg har prøvet flere forskellige metoder og programmer. Jeg er kommet frem til at følgende måde, er den måde der fungerer bedst for mig.

Jeg har downloaded et gratis billedredigeringsprogram fra nettet. Det hedder Photofiltre. (Google det og så kommer det frem). Jeg bruger et værktøj, der hedder Polygon. Symbolet ligner en lasso med skarpe og firkantede hjørner. Det samme værktøj findes i alle (er jeg ret sikker på) andre billederedigeringsprogrammer, men jeg er ikke sikker på det hedder det samme. Jeg ved at i Paint (det program der oftest følger med i windowspakken), hedder værktøjet frihåndsmarkering. Jeg synes bare ikke det er nær så let at bruge.

Nå men nu til fremgangsmåden:

1: Jeg fotograferer altid motivet på en lys baggrund. Baggrunden behøver ikke være ens bare den er lys, så får du det bedste resultat. Gaverne på billedet her er fotograferet på en hylde i mit showroom. Jeg bruger til helt små ting et hvidt bord og de store ting, fotograferer jeg i stuen, op af en hvid væg.

2: Jeg ændrer næsten altid på farveintensiteten og lysindfaldet på et fotografi inden jeg klipper det ud.

3: Nu bruger jeg Polygon værktøjet til at klippe motivet ud af billedet. Den "firkantede" lasso ting:-)

Den fungerer på følgende måde. Start i et hjørne af motivet, klik med musen (start og slutpunktet). Når du har klikket med musen fastholder du begyndelsen af stregen her. Nu trækker du automatisk en streg hen til næste hjørne på motivet. Så klikker du igen med musen og stregen sætter sig fast, og kan ikke flyttes igen. Sådan bliver du ved hele vejen rundt om motivet, indtil du når det sted, hvor du startede. Når du klikker på startpunktet igen, "slipper" musen "stregen" (så bliver det nærmest til en "blinkende" kant om motivet), og du kan nu kilppe hele motivet væk fra billedet. Det gør du ved at klikke på motivet med højre musetast og vælge Cut/klip.

Tip! Det kan være en fordel at forstørre billedet en eller to gange inden du går igang med at klippe motivet ud. Det gælder især hvis motivet har mange små krummelurer og kanter (f.eks. hæklede ting).

Tip! Når det er et rundt motiv du skal have klippet ud, så gælder det om at lave små streger og hele tiden "sætte dem fast" med klik på musen. På den måde kan du sagtens klippe en bold ud med en lige og firkantet streg:-)

4: Nu åbner du et nyt "billede". Det skal være helt hvidt og have de samme mål som dit oprindelige billede, eller de andre billeder på din blog. Nu højreklikker du på dit hvide billede, og vælger Paste/sæt ind. Ta daaa! Nu har dit motiv fået en helt hvid baggrund:-)

God fornøjelse!



torsdag den 21. juli 2011

Når pjæktarmen knirker...

...så skal man reagere - Ellers kan det går helt galt:-)

Derfor lukkede jeg butikken allerede kl 17.30 i onsdag, pakkede madkurven og listede afsted til stranden, hvor vi tilberedte vores aftensmad på rigtig spejder manér...

Ungerne legede i sandet og i vandet. De fangede bl.a. en søstjerne, hvilket var vældig fint, da de skulle vise os den. Men da den skulle tilbage i vandet, så var de pludselig "Uhhh, bang for den!"

Efter aftensmaden rundede vi havnen hvor den stod på is. Den store åbne Shufflebus, der kører rundt herude, kom tilfældigvis forbi, og det er fløjtende ligegyldigt, hvor mange gange børnene har set den bus. De bliver stadig lige begejstrerde...

På vej hjem, gik turen forbi byscenen, hvor trylle Ole lige skulle til at igang med showet, så det fik vi også med. - Alt i alt en helt fantastisk aften, der i den grad fik os til at længes efter at holde ferie - Og så er det ski da heldig at ferien er startet idag! KAN VI SÅ PLEASE BEDE OM BEDRE VEJR!!!


onsdag den 20. juli 2011

Stofdecoupage på møbler - DIY

Når jeg laver stofdecoupage på møbler bruger jeg følgende fremgangsmåde:

Du skal bruge stof - Helst med små mønstrer. Decoupage- eller limlak, vælg den matte, den klare får møblet til at se klistret ud.  Gulv-, møbel- eller skibslak. En saks, en lineal og en pensel.

1: Hvis møblet er hvidt vasker og sliber jeg det let. Er møblet derimod brunt eller farvet vasker og sliber jeg det, inden jeg giver det grundmaling - Ellers risikerer du nemlig at møblets farve bliver synlig igennem stoffet. Det gælder især hvis du vælge lyse stoffer.

2: Stryg stoffet


3: Ved store glatte overflader som bordpladen og lignenede, klipper jeg et stort stykke stof, der er en lille smule større end selve fladen, hvorpå det skal sidde. Hernæst kommer jeg decoupage- eller limlak på hele fladen inden jeg ligger stoffet på.


4: Når der er lak på hele fladen ligger jeg stoffet på og glatter det pænt. Når stoffet ligger pænt glat alle steder klipper jeg det overskydende stof af. (beklager billedekvaliteten)



5: Herefter kommer jeg decoupage- eller limlak ovenpå stoffet.



6: På steder hvor møblet er meget småt, smalt, buer eller på anden måde har "krummelurer", klipper jeg små stykker af stoffet.



7: De små stykker stof limer jeg på enkelt vis, så de overlapper hinanden. Igen kommer jeg først decoupage- eller limlak på møblet, herefter sætter jeg stoffet på og slutter at med at komme decoupage- eller limlakken ovenpå stoffet igen. Det ser således ud.



8: Når hele møblet er dækket af stof (eller de stedet du synes der skal være stof) skal det tørre. Jeg plejer at lade det tørre et døgns tid. Når det er tørt, skal du give det lak (gulv-, møbel- eller skibslak). Hvilken lak du skal vælge er helt op til, om det er møbel der slides meget eller lidt. Hvor mange gange du skal give det lak (og husk det skal tørre mellem hvert lag), er også lidt op til hvilket møbel, det er, du har lavet. Er det en hylde som her, giver jeg det kun lak 1 gang, hvis det derimod er en stol eller et bord giver jeg det minimum 2 lag lak.

9: Min hylde kom til at se således ud:


God fornøjelse og spørg endelig hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med:-)

tirsdag den 19. juli 2011

By Nord Wanna Be

Stof og Stil har fået de her helt fantastiske stof stykker - 1 med rådyr og 1 med ugle. Jeg har selvfølgelig valgt rådyret:-)

Jeg har brugt mit i en pude til stuen - Men det kunne da også være fedt at bruge i midten af et patchwork tæppe eller i en ramme på vægen. Mulighederne er mange!

Og hvor fedt er det lige at man i et "snuptag" kan få sig en By Nord agtig pude til en brøkdel af prisen:-)




mandag den 18. juli 2011

Min ven Random...

...har trukket en vinder af Bambi pudebetrækket!

Vinderen ønsker sig dette pudebetræk:

Er du spændt om det er dig der har vundet...?

Vinderen er....

Ta da...


Tillykke til dig:-) Send mig en mail med din adresse (info@olineart.dk) og så er der lige om straks et pudebetræk på vej til dig:-)

søndag den 17. juli 2011

Jeg yellow'er + give away reminder!

Weekendens kreativiteter har alle været

GULE!

En gul hylde til min stue.
Et broderi (mere) i gul ramme, der hænge sammen med disse og dette.
En gul bluse til Gry der passer til de shorts jeg syede forleden (Og så vil pigebarnet ikke bruge den!!!).


Og husk så i øvrigt at det er imorgen at jeg finder vinderen af 1 stk pudebetræk med Bambi. Har du endnu ikke smidt lodder i puljen kan du gøre det her.

torsdag den 14. juli 2011

Hollandsk Cuteness

Jeg har vundet denne søde ramme hos danske Marianne i Holland. Mon den skal hænge i min stue eller på Eddies værelse...? Hhhmmmm overvejer stadig....

Kender du ikke Mariannes blog, så er det bestemt med at komme afsted. Den er SÅÅÅÅ fin!


onsdag den 13. juli 2011

Det første år

Begge mine børn er blevet fotograferet 1 gang i hvert kvartal i deres første leveår.

Først hang i de hver sin ramme alle 8 billeder, så fik jeg købt store rammer, så der kunne være alle 4 billeder i en ramme. (Det nederste på billedet). Det var ærlig talt ikke særlig kønt...

Jeg har i riiiiiiggggttiigg laaannnggg tid kigget på billederne i håb om at de så en dag ville fortælle mig hvad der skulle gøres ved dem:-) Det gjorde de i forgårs og igår fik de nyt udseende. (De øverste på billedet). Jeg har i øvrigt også fået gode råd fra hende her til projektet, så hun skubbede mig lige som i den retning. Tak Marie!

tirsdag den 12. juli 2011

"Matchende"...

...shorts til Gry og Eddie... Det er hvad min "fritid" er gået med idag:-)


Gry's er de sorte til højre. De har elastik/flæse linning, en sjov knap og orange detaljer. Hun er helt vildt sød i dem, og tro mig de er blevet indviet ordentlig. Hun har nemlig haft et lille "vådt" uheld efter hun fik dem på:-)

Eddies er girafshortsene. De har skråommer, prikket linning (jeg havde ikke stof nok og måtte finde en anden løsning! Jeg kan ikke helt bestemme mig til om det er ok med prikker til drenge, men indtil videre kommer han til at bruge dem, sandsynligvis med trøjen udover) og gule ternede kantbånd.

mandag den 11. juli 2011

Finally... Done!

En bordplade jeg lavede i en strikkeklub (ja, du læste rigtig i en strikkeklub) for mellem 6-8 år siden er endelig blevet til et bord!

Mon ikke også der bliver plads til det i min stue...



Og så et par om om strikning...

Jeg har gået i strikkeklub i flere omgange, og det er ikke fordi jeg er særlig god til at strikke. Jeg kan strikke ret, vrang, tage ind, tage ud og lave huller (Altså den slags huller man laver med vilje!).

Jeg synes at strikke tager sååå lang tid, og er derfor ikke særlig begejstret for det. Måske er det også fordi jeg altid har hadet at have strik på min krop. (Kan ikke have når noget kradser)...

Der bliver ikke meget strik at finde på min blog:-) SÅ skal der da ihvertfald ske en kraftig kursændring i mit liv:-))

Og så bare fordi...

...min svigerinde skulle ud og se efter en gammel reol!


søndag den 10. juli 2011

Gry goes groovy!

Gry i hendes nye kjole fra Groovy mama!


På vej ud til farmor gik vi i øvrigt forbi her, og var nød til at tage et billede af hende og Rasmus Klump i matchende outfit:-)


Prøv i øvrigt at sige overskriften til indlægget mange gange efter hinanden hurtigt. Det kan blive til noget værre sludder:-)

fredag den 8. juli 2011

Og endda helt uden at deltage i nogen give away...

...modtog jeg i den forgange uge hele 2 gaver fra Blogland.

En flot bling bling glimmer sølv taske fra Birgit. Birgit har rundet 100 læsere og trak lod blandt alle der læser hendes blog fast - Lucky me, jeg løb af med præmien:-) Jeg er rigtig glad for den Birgit. Den er simpelthen så fint og flot lavet:-) Tak!

En aften i ugen kunne Gry ikke sove og hun stod op, mens jeg var på min sædvanlige rundtur i blogland. Jeg var lige havnet på Lenes blog, hvor hun havde et indlæg med bl.a. disse ugler i mini Hama perler. "De er rigtig fine" Siger Gry "Jeg vil også ha sådan nogle parler (ja sådan siger hun altså perler) ugler". Jeg skrev til Lene at jeg pga hende var nød til også at skulle igang med de små perler. Få dage efter lå der et lille brev til Gry med de fineste små ugler - 4 stk. De er simpelthen så fine i farven, tak til Lene og Sif:-)



Blogland ER altså et fantastisk sted. BASTA!!!

torsdag den 7. juli 2011

Med et sygt barn...

...er det godt nok ikke meget man når i løbet af en dag. Jeg havde ellers et hav af ideer til hvad jeg skulle have lavet og gjort. Men det blev der ikke rigtig så meget af.

For når har ikke lige lå her og sov

Så ville har helst sidde i mine arme - Både når har var vågen og når har sov.

Selv når jeg skulle ind i butikken var han med på armen:-)

Meeen i de meget få og meget korte pauser jeg har fik jeg ordnet et hængeparti. Nemlig det her tæppe som min farmor engang for mange år siden hæklede til mig. Der var efterhånden kommet en hel del huller i det, og dem fik jeg repareret.


onsdag den 6. juli 2011

Endnu 2 gamle broderier...

...Er blevet tilføjet et "skud" glimmer og lidt crazyness.

Og lur mig, om de ikke kommer til at hænge i min stue sammen med mit rådyr broderi!


tirsdag den 5. juli 2011

Hello Kitty hækleopskrift

Ja hun fylder altså faktisk ret meget i vores liv lige i tiden. Gry elsker den lille kat. Så derfor får du her min opskrift på hvordan en hæklet Hello Kitty skal se ud (eller law Kikki, som hun hedder her i huset).



Hello Kitty – Hækleopskrift

Hoved:

Hækles i hvidt garn

Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km
1: Hækl 8 fm i ringen
2: *1 fm, 2i1* (gentag fra * til *) (12)
3: 2 fm i hver m (24)
4: *3 fm, 2i1* (30)
5: *4 fm, 2i1* (36)
6: *5 fm, 2i1* (42)
7: *6 fm, 2i1* (48)
8-16: 1 fm i hver m (48)
17: *6 fm, 2til1* (42)
18: *5 fm, 2til1* (36)
19: *4 fm, 2til1* (30)
20: *3 fm, 2til1* (24)
21: *2 fm, 2til1* (18)
22: *1 fm, 2til1* (12)

Klip og hæft tråden og fyld hovedet ud med vat, pudefyld eller garnrester

Ører:

Hækl 2 stk i hvidt garn

1: Hækl 6 lm og saml dem med 1 km 
2-3: 1 fm i hver m (6)
4: 2 fm i hver m (12)
5: 1 fm i hver m (12)
6: *1 fm, 2i1* (18)

Klip tråden og hæft. Du kan evt. komme en lille smule fyld i øret, inden du syr det på hovedet. Men pas på du ikke putter for meget i, så du ødelægger faconen.

Krop:

Start med hvidt garn og skift til den farve garn kjolen skal have

1: Hækl 6 lm og saml dem til en ring med 1 km 
2: 1 fm i hver m (6)
3: 2 fm i hver m (12)
4: *1 fm, 2i1* (18)
5: *2 fm, 2i1* (24)
6: 1 fm i hver m (24)
7: *3 fm, 2i1* (30)
Skift farve til den farve du ønsker kjolen skal have.
8: 1 fm i hver m
9: *3 fm, 2til1* (24)
10: 1 fm i hver m (24)
11: *2 fm, 2 til1* (18)
12: 1 fm i hver m (18)

Klip og hæft tråden. Vent med at fyld den ud og sy den på kjolen til du har hæklet kjolen.

Kjolen:

Hækles i samme farve som du har brugt på den øverste del af kroppen. Kjolen hækles direkte på kroppen, der hvor de to farve skifter. (mellem række 7 og 8)

1: 1 fm i hver m
2: 2 fm i hver m
3: 1 fm i hver m
4: 2 fm i hver m
5: 1 fm i hver m
6: 1 fm i hver m
7: *1 km, 1 fm, 3 stm, 1 fm* (gentages hele vejen rundt) (muslingekant)

Klip og hæft trådene. Nu kan du fylde kroppen ud og sy den på hovedet.

Sløjfe:

Hækles i samme farve som kjolen

Hækl 9 lm, Vend og hækl 7 fm tilbage (1 i hver m) (start i 1. lm fra nålen), i sidste lm hækler du 8 fm. Nu hækler du igen 7 fm (du skal ikke vende men bare fortsætte rundt). I sidste lm hækler du igen 3 fm. Nu hækler du endnu engang rundt om det hele med 1 fm i hver m, og så er sløjfen færdig.

Klip og hæft tråden. Når du syr sløjfen på Kitty skal du rynke den sammen på midten.

Arme:

Hækl 2 stk i hvidt garn

1: 5 lm samles til en ring med 1 km 
2: 1 fm i hver m (5)
3: 2 fm i hver m (10)
4-9: 1 fm i hver m

Klip og hæft tråden. Fyld armen ud og sy den på kroppen

Ben:

Hækl 2 stk i hvidt garn

1: 6 lm samles til en ring med 1 km
2: 1 fm i hver m (6)
3: 2 fm i hver m (12)
4: *1 fm, 2i1* (18)
5-8: 1 fm i hver m (18)
9: *1 fm, 2til1* (12)
10-11: 1 fm i hver m (12)

Klip og hæft tråden. Kom fyld i benet og sy det på kroppen

Hale:

Hækles i hvidt garn

1: 4 lm samles til en ring med 1 km 
2: 1 fm i hver m (4)
3: 2 fm i hver m (8)
4-5: 1 fm i hver m (8)

Klip og hæft tråden og sy halen på kroppen

Til sidst broderer du øjne, næse og knorhår på hovedet. Husk næsen skal være gul.

God fornøjelseJ


mandag den 4. juli 2011

Wauw! Jeg har rundet...

...250 faste læsere i weekenden.

Det udløser en lille hurtig GIVE AWAY:-)

Gevinsten er 1 valgfrit pudebetræk med Bambi str 40x40 cm.

Reglerne er simple:

1 lod for kommentar
1 lod hvis du i din kommentar skriver hvilke pudebetræk du helst vil vinde. Du kan se de forskellige Bambi pudebetræk lige her.
1 lod for at være eller blive fast læser
1 lod for at følge Oline Art på Facebook
1 lod for at linke til min give away og ja, du må gerne låne billedet.

Der er altså mulghed for op til 5 lodder og det ene udelukker ikke det andet:-)

Vinderen trækkes tirsdag d. 19. juli om aftenen.



Og så skal der lyde et KÆMPE TAK til hver og en af jer.

Tak til dig der følger min blog og jævnligt, ind imellem eller aldrig kommenterer mine indlæg

Tak til dig der gør brug af mine opskifter og linker til dem

Tak til dig der bliver inspireret af min farverige og til tider fjollede kreative verden

Tak til dig, der kan inspirere mig (believe me, det er i rigtig mange der kan)

Uden jer ville blogland bare ikke være det samme:-)





fredag den 1. juli 2011

3 nålepuder

2 til butikken og 1 til Lene!

Jeg var til verdens(!) hyggeligste blogtræf/kreaklub/hyggedag/aften - kald det hvad du vil - igår eftermiddag hos Lene.

Udover Lene gav det mig mulighed for at møde 3 andre fantastiske piger Kat, Sanne og Tina. Tusind tak for en dejlig dag/aften piger, der var SÅ hyggeligt:-)

Min dag gik mest med at hjælpe Kat igang med syningen. Men jeg fik dog lavet en lille smule til mig selv. Der blev "drysset" lidt glimmer på et gammelt broderi, og så fik jeg lavet en amrbånd med Mariager Fjord på! Det er da meget smart - Så kan jeg altid finde hjem:-)


Selv om det egentlig var vi andre der burde have værtindegaver med til Lene, var det nærmest os der fik flest gaver med hjem. Se bare her:


Nu må i ikke tro vi snød Lene for gaver - Bestemt nej! Hun fik bl.a. den lækreste gave fra Sanne - Nemlig et af hendes totalt lækre fade/skåle. (Man har vel lov at være en lille smule misundelig)

Ud over de fine gaver fra Lene, havde hun virkelig kræset om os. Der var chokoladeskål, frugtskål, hjemmelavet hyldeblomst saft og aftensmaden blev grillet. Alt sammen super lækkert!

Har du selv lyst til at komme med næste gang vi mødes i NORDJYLLANDS HYGGELIGSTE KREAKLUB, så hold øje med Lenes blog!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...