onsdag den 31. august 2011

En eventyrlig kjole

Jeg har som så mange andre valgt at deltage i Mamma Mias blogudfordring, hvor eventyr var temaet.

Jeg tegner aldrig (ihvertfald meget sjældent) skitser til de ting jeg vil lave. Jeg arbejder bedst ved at visualisere dem, og så lade projektet fører mig, når jeg går igang med opgaven:-)

Det føsrte jeg tænkte, da jeg læste at det skulle være eventyr, var at i min verden skulle det selvfølgelig være en prinsessekjole - Ikke et kopi af askepot, tornerose eller snehvides kjole. Men en prinsessekjole inspireret af ordet eventyr.

For mig er eventyr lig med drømme, og drømme er i min verden lyseblå. (Jeg tror, de er det, fordi da jeg var barn, havde vi et hav af tegneserier med eventyr. Og når figurerne drømte eller tænkte er det jo illustreret ved en "boblet" tænkebobbel gerne tegnet oppe i himlen). Derfor skulle der noget sky ind over kjolen - Den klarede jeg ved hjælp af tyl.

Nu skulle jeg så finde et eventyr, der kunne være "tema" for kjolen. Jeg valgte nattergalen, der kort fortalt handler om, at ligegyldigt hvor smukt og fantastisk det falske er, er det det sande der holder i længden og vinder til sidst:-)

I eventyret beskrives kejserens have som noget af det smukkeste. Haven var fyldt med de fineste blomster, nogle af dem var endda så fine at de havde sølvklokker på. Derfor skulle min kjole have "klokke" facon:-)

Og så skulle der selvfølgelig en fugl ind over kjolen - Den klarede jeg ved hjælp af palietter:-)

Sløjfen har ingenting med eventyret at gøre - Blot en detalje, jeg synes passede til kjolen:-)

Det her er mit bidrag til eventyr udfordringen:


tirsdag den 30. august 2011

Masking tape tips

I forrige uge lavede jeg en bunke maksing tape billeder til butikken - Undervejs i processen fandt jeg nogle små ting, som gjorde det hele lidt nemmere. Det er ikke fordi jeg har opfundet den dybe tallerken eller noget. Det er blot nogle små tips, som du måske kan bruge når du leger med masking tape:-)



Jeg startede med at sætte et stykke tape tilfældigt skråt ned over papiret


Så havde jeg nemlig en fin retning på tape, istedet for når jeg startede i det ene hjørne - De andre stykker tape, kunne jeg nu nemt ligge lige op af det stykke jeg allerede havde sat på:-)

Jeg klippede kun tapen af i bunden af papiret og i højre side i første omgang


Ved øverste kant lod jeg tapen side fast på bordet - Så er der nemlig hurtig helt styr på dit papir, og der flytter sig ikke rundt mens du ligger det andet tape på. Det gjorde det bare lettere at sætte alt det andet tape på hurtigere:-)



Når så hele papiret var dækket af tape, kunne jeg letløfte papiret af bordet og klippe det sidste overskydende tape af:-)


Jeg har købt mit masking tape her - Det var her jeg fandt det til den bedste pris i DK, og så fik jeg verdens bedste service!

Der var nemlig en af de ruller jeg havde bestilt, der var taget en lille smule af, så i stedet for en hel rulle fik jeg 3 ruller hvor der var taget en lille smule af hver... Det var så fint:-)


 

mandag den 29. august 2011

Hvis nogen imorges havde sagt...

...at jeg idag ville blive lykkelig over at blive bidt af en hund , ville jeg have sagt, ja, ja den er god med dig!

Ikke desto mindre er det hvad der er sket - Jeg priser mig lykkelig over at den lille hund vi mødte på vores gåtur idag, valgte at bide mig frem for mine børn!

søndag den 28. august 2011

KLUMMERGØJ!!!

Ja, det er altså mildest talt den titel, jeg gav mig selv igår formiddags...

Vi var inviteret til min søsters fødselsdag, og på hendes ønskeseddel stod der hjemmelavede hylder eller små skabe - Jeg gik ud fra den var tænkt til mig:-) Og jeg lavede denne hylde til hende:


Men tror i ikke at klovnen her, lige da jeg skulle ligge hylden i bagagerummet, taber den...! Smask pladask lander den lige med patchworken ned i grusset. ØVVVV! For den tager selvfølgelig en lille smule skade i det ene hjørne:-(

Og for det ikke skal være løgn... Lige inden havde jeg faktisk tabt min sykasse på gulvet, så hæklenåle, synåle, knappenåle og garnrester var spredt fra Herodes til Pilatus...

Not my best day - Men Min søster blev heldigvis glad for hylden alligevel - Men for filan hvor er det træls at aflevere en gave med skade!

torsdag den 25. august 2011

onsdag den 24. august 2011

At hækle om en tallerken...

...Er nødvendigvis ikke den nemmeste form for hækling:-)

Men jeg har nu prøvet et alligevel! Sidst vi var til bloghalløjsa hos Lene, havde Sanne nemlig en fin gammel tallerken med, hvor hun havde hæklet med turkis (my favorite) rundt i kanten - Så sidst jeg var på loppe, og der lå den her fine tallerken der, slog jeg til:-)

Igår aftes fik jeg hæklet omkring den, og jeg pyntede ydeligere med en lille hæklet sløjfe.


tirsdag den 23. august 2011

Hækleopskrift - Rasmus Klump

Hækleopskrift – Rasmus Klump

Hoved og krop:

Start med brunt garn

Hækl 6 lm og saml dem til en ring med 1 km

1: Hækl 8 fm i ringen
2: 2 fm i hver m (16 m)
3: *1 fm, 2i1* (24 m) Gentag fra * til *
4: *2 fm, 2i1* (32 m)
5: *3 fm, 2i1* (40 m)
6-9: Hækl 1 fm i hver m (40 m)
10: *4 fm, 2i1* (48 m)
11-12: Hækl 1 fm i hver m (48)
13: Hækl 28 fm (1 i hver m), de næste 5 m hækler du 2i1, de næste 10 m hækler du 1 fm i hver og de sidste 5 m hækler du 2i1 (58 m)
14-15: 1 fm i hver m (58 m)
16: Først hækler du 28 fm (1 fm i hver m), De næste 10 masker hækler du 2til1, de næste 10 m hækler du 1 fm i hver m og de sidste 10 masker hækler du 2til1 (48 m)
17: 1 fm i hver (48 m)
18. *4 fm, 2til1* (40 m)
19: *3 fm, 2til1* (32 m)
20: *2 fm, 2til1* (24 m)
21: *1 fm, 2til1* (16 m) – Kom fyld i hovedet
22: 1 fm i hver m
23: *1 fm, 2i1* (24 m)
24: *2 fm, 2i1* (32 m)
25: *3 fm, 2i1* (40 m)
26: *4 fm, 2i1* (48 m)
27-28: 1 fm i hver m (48 m)
29: 1 fm i hver m (når, du når om på ryggen skifter du over til rødt garn)
30-31: 1 fm i hver m
32: *5 fm, 2i1* (56 m)
33-34: 1 fm i hver m (56 m)
35: *5 fm, 2til1* (48 m)
36: *4 fm, 2til1* (40 m)
37: *3 fm, 2til1* (32 m)
38: *2 fm, 2til1* (24 m)
39: *1 fm, 2til1* (16 m)
Kom fyld i kroppen
Forsæt med at hækle 1 fm, 2 til1 indtil du har et meget lille hul tilbage. Klip garnet og hæft.

Ben:

Start med brunt garn

Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km
1: Hækl 6 fm i ringen
2: 2 fm i hver m (12 m)
3: *1 fm, 2i1* (18 m)
4: *2 fm, 2i1* (24 m)
5: *3 fm, 2i1* (32 m)
6: 1 fm i hver m
7: *3 fm, 2til1* (24 m)
8: 1 fm i hver m (24 m)
Skift til rødt garn
9: *4 fm, 2til1* (20 m)
10-13: 1 fm i hver. Kom fyld i benet og sy det på kroppen. Herefter hækler du et ben mere.

Arme:

Hækles i brunt garn

Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km
1: Hækl 6 fm i ringen
2: 2 fm i hver m (12 m)
3: *1 fm, 2i1* (18 m)
4: *2 fm, 2i1* (24 m)
5: 1 fm i hver m (24 m)
6: *2 fm, 2til1* (18 m)
7: *1 fm, 2til1* (12 m)
8-10: 1 fm i hver. Kom fyld i armen og sy den på kroppen. Herefter hækler du en arm mere.

Seler:

Hækles i rødt garn

Hækl 21 lm, vend og start i den 1. m fra nålen med at hækle 20 fm tilbage. Klip tråden og sy selen på buksen. Herefter hækler du 1 mere

Hue:

Hækles i blåt garn.

Hækl 6 lm (magicring)
1: Hækl 6 fm i ringen
2: Hækl 2 fm i hver m (12 m)
3: *1 fm, 2i1* (18 m)
4: 1 fm i hver m (18 m)
5: *2 fm, 2i1* (24 m)
6: *3fm, 2i1* (30 m)
7: *4 fm, 2i1* (36 m)
8: *5 fm, 2i1* (42 m)
9: 1 fm i hver m (42 m)
10: *6 fm, 2i1* (48 m)
11-12:  1 fm i hver m (48 m)
12: Hækl 1 stm i hver m (48 m). Hæft tråden og sy huen på hovedet. Husk at lav en lille dusk i toppen.

Ører:

Hækles i brunt garn

Hækl 4 lm og saml dem til en ring med km
1: Hækl 6 fm i ringen
2: Hækl 2 fm i hver m (12 m)
Lav en lille fold på øret inden du sr det på hovedet.

Knapper og prikker:

Knapperne hækles i gult garn (2 stk) og prikkerne hækles i hvidt garn (ca 12 stk)
1: Hækl 4 lm og samle dem til en ring med 1 km
2: Hækl 6 fm i ringen. Klip tråden og sy prikken på bukserne.

Øjne:

Hækles i hvidt garn

Hækl 6 fm og samle dem til en ring med1 km
Nu hækler du 1 fm, 2 stm, 1 fm, 1 fm, 2 stm, 1 fm. Klip tråden og sy øjet på hovedet.

Til slut broderer du pupiller, næse, mund og laver indsyninger på fødderne, der skal markere tæer.

God fornøjelseJ


mandag den 22. august 2011

Jeg trængte til et fix!

Jeg har været på "besøg" hos Squint igen. Det er lidt ligesom en narkoman der skal have sit daglige fix. Præcis sådan har jeg det med den side...

Når jeg hungrer efter et skud farver, så er Squint garant for den perfekte leverance.

Jeg kan bare ikke besøge den side for mange gange. Den gør noget for mig - Den skubber mig i den rigtige retning, den inspirerer mig, den fascinerer mig. Jeg undres, fornøjes, overraskes, chokeres og BEGEJSTRES derinde...

Hvorfor findes der ikke sådan en møbelpolstrer i min by..!

It is my kind of world!












Billederne har jeg lånt hos Squint.



søndag den 21. august 2011

Bambi - Love!

Ja, jeg ved det...

Jeg har været møg heldig. Seriøst!!!

Se bare her:




De 3 VIRKELIG lækre stykker stof - vandt jeg hos hende her. Jeg troede bare jeg havde vundet 1 stykke bambi stof (hvilket jeg var SERIØST glad for!) - Men da pakken kom var der 2 stykker bambi stof og det første stykke retrostof, jeg har ejet. Det er FEDT! Og med hensyn til den lille hilsen i pakken, Junette, kan jeg kun sige - Det går begge vej:-)

Retro stoffet har jeg allerede en helt klar ide til hvad jeg skal bruge til. Men bambistoffet, det sætter jeg altså ikke saksen i, før jeg er helt sikker på det er det jeg vil bruge det til.

Hvis det nu var dig der havde været så svineheldig, hvad havde du så lavet af bambistoffet?

Ideer modtages med


Jeg har faktisk vundet en give away mere. Præmien var 2 valgfrie smykker - Men fordi, jeg sådan lidt skrevet i en joke, var kommet til at love at dele præmien med Jane, måtte jeg jo stå ved mit ord, da det viste sig at jeg faktisk gik hen og vandt:-) Så Jane har det andet smykke (hvor har du god smag Jane)

Give away vandt jeg hos de her skønne søstre, hvorfra jeg også har mine andre yndlings smykker!

lørdag den 20. august 2011

Et fantastisk univers..!

Det er præcis hvad du kan opleve hvis du besøger Gall-Erry.

Jeg føler mig i den grad hjemme hos Erry - Elsker hendes farver, nips og måde at sætte tingene sammen på:-) Du finder i øvrigt også nogle rigtig fine DIY's på bloggen. Jeg har fået lov til at låne lidt billeder, så jeg kan vise dig hvad jeg mener.

Se med, og lad dig inspirere...












Er det ikke super lækkert???

fredag den 19. august 2011

Den skønneste give away for hæklere - Ever!

Lene har for nyligt lagt den her helt fantastisk skønne give away ud på hendes blog. Den går kort fortalt ud på, at hver deltager hækler 1-10 (det bestemmer du selv) firkanter på 10x10 cm. Lene syer alle firkanterne sammen til et tæppe, og den heldige vinder løber af med VERDENS FLOTTESTE hæklede tæppe.

Indrømmet. Jeg gad altså virkelig godt vinde det:-)

Så hvad venter du på, kære hækler, skynd dig over og meld dig til:-)


Fik jeg sagt at ideen til min næste hækleopskrift endelig er dukket op - Nu skal jeg bare have den lavet:-) (den har intet med Lenes give away at gøre)

torsdag den 18. august 2011

I dette øjeblik...

...er en af mine kreationer på vej til Grønland!

Det er noget af det jeg synes er SÅ FEDT ved internettet - Du når ud over dine egen lille næse, din egen familie, venner og omkreds. Udover over din by, din kommune, ja endda ud over dit land!

Når det så er sagt, så er jeg faktisk en af dem, der ikke har taget skridtet endnu, og har handlet i udlandet (eller det vil sige jeg har da købt postkort mm, hos Vistaprint i Sverige, men ellers ikke).

Har du prøvet det og var der i den forbindelse særlige hensyn du tog, ting du tjekkede - toldregler osv, inden du svingede kortet.

Håber du har lyst til at byde ind med dine erfaringer her på bloggen eller ovre på Kreativista, hvor jeg har startet denne tråd:-)


tirsdag den 16. august 2011

Nye bukser til Eddie

Jeg har skisme fået syet noget mere til Eddie - Bukser med biler (han eeelllssskkkerrr biler)

Har du en lille fyr, der også elsker biler, så syr jeg gerne bukserne på bestilling.

Jeg syr bukserne i str 2 år, 3 år, 4 år eller 6 år.

Prisen er 200 plus porto

Interesseret?

Smid mig en mail på


mandag den 15. august 2011

My kind of jewlery!

De her 2 skønne halskæder kommer helt sikkert til at bo på mig rigtig meget i den nærmeste fremtid!

Halskæderne kommer herfra, hvor du i øvrigt kan deltage i en lækker give away lige nu. Men du kan ligeså godt spare dig selv besværet - JEG SATSER STORT PÅ AT VINDE:-)

søndag den 14. august 2011

Så er KREAtivivsta i luften..!

Marie og Heidi er pigerne bag det nye kreative forum på nettet. KREAtivista er forummet for den moderne kreative kvinde. KREAtivista skal være et sted hvor alle kreative kvinder mødes, deler viden og inspirerer hinanden. Det skal være Danmarks bedste linksamling til DIY's, kreablogs og kreashops...



Interesseret - Skynd dig at meld dig til..!

Hvem ved måske er du heldige at vinde lækkert interiør kreeret af mig:-)


Psst... Jeg har meldt mig til:-)

Stue - Tjek!

Min stue er FÆRDIG! Dvs. det tror jeg nok den er
- Ihvertfald for nu:-)

Jeg skal helt sikkert nok finde på flere småprojekter hen af vejen, Men jeg er glad for den, som den er nu.

Jeg har arbejdet meget i "zoner" for at få plads til alle de ting (med forskellig stilart), som vi efterhånden har:-)

Fik jeg så plads til alle de ting, jeg har lavet over sommeren... Jeps - Du kan se dem her:-)

...............

Klokkeskabet hænger sammen med lampeskærme og den gule hylde over vores tv.


Mine pimpede broderier kom til at hænge ved siden af en lysegrøn vintagekommode, og mine Ikea skabe som har fået House Doctor gavepapir i lågerne.

Du kan se nærbilleder af broderierne her, her og her.


Mine billeder af børnene er kommet til at hænge i et hjørne med grå stol, hvori nogle af de sofapuder jeg har syet er i. Den lilla Amagerhylde, som jeg ikke er helt tilfreds med resultatet af er også kommet op at hænge. (Ihvertfald indtil jeg finder noget andet, eller får lyst til at lave den om:-)


Mit hjørneskab er en lidt længere historie:-) Oprindeligt havde jeg tænkt mig at det skulle have decoupage over det hele, men blev, undervejs i processen, lidt bange for om det ville blive for meget. En dag spurgte jeg Peter, om jeg ikke bare skulle male det i en farve han valgte - Men niks, han ville hellere hae jeg lavede decoupage på det...

Jeg var ved at løbe lidt træt i mine stueprojekter på det tidspunkt, og snakkede bl.a. med min svigermor om skabet. "Lad det da være hvidt, du har jo masser af farvet nips der skal deri...", sagde hun. Så det gjorde jeg. Indtil fredag morgen, for da jeg kørte hjem fra blogtræf helt alene i mørket torsdag aften, kredsede mine tanker selvfølgelig omkring min stue. Pludselig slog det mig... Tape - ligesom klokkeskabet! Så sådan ser det altså ud nu. Og det fede ved Masking tapen er nemlig, at når jeg bliver træt af det, eller får lyst til at gøre noget andet ved skabet, kan jeg bare pille det af uden problemer. Det er smart! Jeg har iøvrigt pyntet med de små fugle jeg lavede her.

I skabet står bl.a. den elg jeg lavede og et sæt lysestager jeg også har lavet.


Mit kakkelbord kom til at stå ved vinduet med 2 af Peters stole. Men sidder ikke særlig godt på dem, men manden ville (!) have dem. Over bordet hænger en lampeskærm jeg har lavet. I vaserne på fadet har jeg lavet blomster af tapet, knapper og ståltråd.


Peter har arvet en "gammel" otiumsstol fra hans mormor, køn er den ikke længere. Men gud hvor var den uundværlig i forbindelse med mine kejsersnit. I stolen er der denne rensdyr pude. Og på teakhylden over står den anden af de lysestager jeg lavede. Det tæppe min farmor i sin tid hæklede til mig, dækker fint over lidt pletter på skamlen:-)

Den lille dårdyr pude og uglebilledet kommer i øvrigt fra hende her. Postkortene i rammerne har jeg fra hende, hende og herfra.


I mit retrocorner (ja, det kalder jeg det altså!) i stuen, er der hvor jeg har bevaret mest af min gamle stue. Bjørn Wiinblad platteren kommer hjemme fra min farmor og farfars hjem. Da min farmor døde, og min fafar flyttede i mindre bolig, fik min far platterne. Da hans nye frue flyttede ind, blev de pillet ned, og jeg var lynhurtig til at nuppe dem med hjem. Jeg har dog ikke fået dem hunget op før den anden dag.

I det store hvide skab har jeg alle mine kreasager. Jeg ønsker mig brændende et rum til det alene, men indtil videre er skabet altså løsningen:-)

På de røde opslagstavler, som også er fra House Doctor, har jeg på den ene hunget alle mine brocher og på den anden 3 badges med motiver fra eventyr. Badges'ene er herfra.


Vores sofa er fra Ikea - En af de der helt vildt smarte nogle (når man har små børn), hvor man kan købe nyt betræk og lynhurtigt og billigt kan få sig en "ny" sofa. Før var den rød, nu er den sort...

På væggen over sofaen hænger de billeder jeg lavede i samarbejde med Peter. Jeg har syet nye sofapuder, lavet sofabord og fadet og vasen på bordet har jeg sørme også dekoreret.


Vores spisebord er sådan et man skal passe på ikke spilde på, så der er altid voksdug på. Jeg fandt 3 jeg kunne lide, og Peter valgte denne. Den mest feminine af de 3, hvis du spørger mig. Men jeg er godt tilfreds, elsker jo turkis:-)


 Det røde decoupagebord jeg lavede i sin tid, er også kommet ind i min stue. Den grønne har jeg solgt!



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...