onsdag den 30. november 2011

Det grænser til tortur!

Min pakke i den kreative pakkekalender er allerede kommet, og jeg skal først åbne den sidst i December - Ork det er længe den skal ligge og friste mig!


tirsdag den 29. november 2011

Det smukke husnummer skilt går til...


Tillykke med præmien. Send mig en mail, så aftaler vi lige nærmere:-)

Tusind tak til alle der deltog!


mandag den 28. november 2011

Idag er sidste chance

for at deltage i min give away, hvor du kan vinde et super fint husnummer fra Ramsign.

Hvis du vil nå at deltage, så er det her det sker:-)

søndag den 27. november 2011

Looonneee! Jeg er fææærrrdiiigg..!

Da vi var til blogtræf hos Sanne for efterhånden snart længe siden, fik vi hver en fin rød pose med hjem fra Lone. Vi nåede nemlig ikke at lave hendes jule ide på selve dagen.

Langt om længe er min gingerbread man færdig. Jeg er næsten sikker på at det ikke var sådan her Lone havde forestillet sig han skulle se ud. Men jeg var NØD TIL at tilføje lidt farve, for jeg kan jo ikke lade være:-)


Det har altså virkelig været en skøn oplevelse at deltage i blogtræffet i og med at man blev "tvunget" til at arbejde med andre materialer end man ellers arbejder med.

Jeg har f.eks. fundet ud af at det bestemt ikke er sidste gang jeg arbejder med filt på den her måde:-)

lørdag den 26. november 2011

Jul i villa villa kulla!

Så er det sørme blevet 1. søndag i advent. Det er vildt som tiden går... Lige om straks skriver vi 2012. Men først skal der jules for VILDT!

Indtil videre ser mit julehjem således ud - Er bange for at der kommer mere inden vi når juleaften:-) Jeg elsker julepynt, og kunne egentlig sagtens finde på at have lidt fremme hele året:-)

Når det så er sagt, så NYDER jeg det virkelig også, når julesagerne bliver pakket væk og det igen er tid til at finde alt mit "almindelige" nips frem igen, for det bliver nemlig pakket væk i December, ellers synes jeg det virker alt for overfyldt i stuen:-)











Glædelig 1. søndag i advent:-)

fredag den 25. november 2011

Zpagetti på menuen!

Jeg har været ved at hækle kæmpe doilies efter Puk og Camillas opskrift. Jeg har bare valgt at skifte farve efter hver omgang i stedet for at lave dem ensfarvede.

Planen er at jeg skal bruge dem som tæpper ved Gry og Eddies seng, når engang deres værelse bliver klart igen:-)



Årh det der værelses projekt, det driller!

I sommers fandt jeg det her lille fine gamle klædeskab, som skulle være Gry's. Planen var at det skulle males gul og tapeseres indvendigt med noget lilla af en art...

Men igår da vi skulle have det op på loftet... Så kan det sgu ikke gå gennem trappe åbningen! Føj hvor er jeg træt af det!

Peter siger efter vores 3. forsøg, "Jamen så må vi jo skære et større hul, så det kan komme op" Efter en kort tænkepause siger han, "Nej det går ikke, der ligger både elkabler og varmerør derinde, så bliver det jo et større projekt" Jo tak det tror jeg nok lige...

Da vi havde fået frokost siger manden "Jeg kunne da også save trappegelænderet ned" Seriøst - I am not the only crazy person in this house!

Nu står det (stadigvæk) alt for fine, gamle, lille klædeskab i min forgang, og Gry har indtil videre lånt min lille grønne (højtelskede) kommode fra stuen. Ihvertfald indtil jeg finder ud af hvad jeg så vil have til hende...

Det er bare lidt øv, for den falder helt uden for den farveskala jeg havde valgt derop til... Men den må jo så omtænkes lidt...

Og for at det ikke skal være løgn, så havde jeg set den her vildt smarte ide til opbevaring af biler. Nemlig knivmagneter på væggen. Vi havde allerede 2 knivmagneter til at ligge vi ikke bruger, så på væggen med dem, for så at finde ud af at ikke én af Eddies biler kan sidde fast derpå. Jo, jo det kører sgu på 1. etage!

torsdag den 24. november 2011

Jeg har hæklet en lille broche...

...til en sød pige, jeg har lært at kende via blogland!

Brochen er hæklet med inspiration fra denne opskrift her.

onsdag den 23. november 2011

Tvillinger!

2 nuttede jule Sonny Angels har fundet deres vej til mig, i håb om at rensdyret var i blandt.

Men det var det ikke - Men de 2 små nuttetheder må være et tegn..!

Der skal dobbel op på jule punk'en i år:-)


tirsdag den 22. november 2011

Et fantastisk univers..! #7

Vil du med på farvevandring..?

Det er nemlig lige præcis hvad du kommer på når du tager en rundtur på Anne Lises blog!

Anne Lise arbejder som billedkunstlærer og butiksdekoratør, hvilket skinner tydeligt igennem på Anne Lises smukke blog:-)

Bloggen er fyldt med LÆKRE billeder. Man inspireres, fascineres og begejstres over alle de smukke billeder, som præger bloggen.

Anne Lise skriver primært om indretning, lopper og håndarbejde - Hvilket hun gør særdeles godt.

Smut omkring hendes blog og lad dig tage med på farvevandring!




















mandag den 21. november 2011

Jule ugle krans

Og så ville det have været fedt hvis der havde siddet en kugle på kransen, så overskriften kunne have været jule-ugle-kugle krans, ikke..?

Uglerne er selvfølgelig hæklet efter min ugleopskrift her.


Jeg kan se kransene breder sig i Blogland i år - Først så jeg en her, så så jeg en her og i morges så jeg en her... Super fine alle sammen på hver deres måde!

Hvornår skal du i gang med en glimmer krans?

søndag den 20. november 2011

lørdag den 19. november 2011

Før-jule-familie-hygge-dage

I går tilbragte vi hele dagen sammen med min side af familien til klippe-klister dag.

Vi lavede en sammenskuds brunch at starte dagen på, med alt hvad dertil hører.

Efter indtagen af ALT FOR MEGET mad, tog vi i skoven for at hente en juletræ til morfar og Elses terasse.

I skoven blev der sørme danset og sunget om træet inden det blev fældet og kom med hjem... Jo jo fint skal det være!

Efter skovturen blev der lavet julepynt i stor stil. Bl.a. det i ser her på billederne. Else (min fars kone) og min svigerinde lavede dekorationer. Som i sikkert kan fornemme er jeg ikke helt så meget til det der med gran... Så jeg holdte mig til papir afdelingen:-)

Sørme så, om vi ikke fik en omgang hjemmelavede æbleskiver og gløgg, inden vi igen gik i krig med papiret.

Dagen blev sluttet af med en omgang varm suppe.

En rigtig dejlig dag:-)






Dagen idag skal vi tilbringe med Peters side af familien til endnu en omgang før jule hygge...

fredag den 18. november 2011

"Jeg laver kunster!"

Sad den lille fyr på gulvet og sagde efter han havde vendt spanden med Hama perler på hovedet - Se, så er det at moderen her, priser sig lykkelig over at vi stadig arbejder med maxi perlerne!

torsdag den 17. november 2011

Nogen gange tager ting bare længere tid...

Vi er jo gået igang med at indrette værelse til børnene, men så røg Eddie jo ind i sygdom, og derfor bliver det nu en længere periode, projektet kommer til at strække sig over...

Planen var jo, at sidste weekend, hvor vi absolut ingen planer havde, skulle have nået en hel del deroppe. Men det ville den lille herre ikke være med til. Så der blev lavet så godt som ingenting på værelset, hvilket er lidt ærgeligt for de næste mange weekender har vi planer en eller begge dage, så det bliver et meget langstrakt projekt nu.

Men hvad, så får de det forhåbentlig i "julegave"...

Indtil videre ser der sådan her ud deroppe:


Vi har fået malet loft og vægge, og alle deres møbler og legetøj står pakket ned under sort plastik (behøver jeg fortælle dig at stuen i disse dage flyder med endnu mere legetøj end normalt?)

Jeg glæder mig sådan til at få pakket ud og få tingene på plads igen. Nogle af møblerne skal males, men det når de vel også at blive:-) Jeg skal have lavet puder, tæpper, små hylder, deres reoler skal have nyt look osv. osv... Det er nok at tage fat på!

Ps. Jeg har i øvrigt snart en ny hækleopskrift klar til bloggen. Det bliver dog svært at toppe populariteten af min hæklemist hækleopskrift - Men det skal nu ikke stoppe mig:-)

Pps. Jeg fik sørme pyntet til jul igår, men mere om det senere.

Rigtig god weekend til jer alle sammen:-))

onsdag den 16. november 2011

Jule inspiration...

Lige om straks går vi igang med julepyntningen herhjemme, og jeg glæder mig! Jeg elsker alt det fine, skøre, farverige og traditionelle julepynt.

Jeg har været ved at lede efter lidt inspiration til julen i år:

DEN KITSCHEDE OG FARVERIGE JUL


DEN VINTAGE INSPIREREDE OG PASTELFARVEDE JUL


DEN TRADITIONELLE OG RØDE JUL


DEN MODERNE OG HVIDE JUL


Hvilken stil tilhører du?

Jeg tror godt jeg ved hvilken kasse jeg "passer bedst" ind i:-)

tirsdag den 15. november 2011

Stof hjerter

Jeg har lavet en bunke stof hjerter, jeg har sat til salg på min amio butik. For jo sådan en har jeg nemlig lavet  mig. Nu skal det prøves. Glæder mig til at se hvad der er i det. Du finder min Amio butik lige her.

mandag den 14. november 2011

Et fantastisk univers..! #6

Igen er jeg faldet over en lækkerbidsken af en blog. Den tilhører Randi i Norge!

Randis blog er FYLDT med lækre billeder fra hendes super fine og FARVESTRÅLENDE hjem.

Hun er vild med genbrug og både hendes hjem og hendes blog bærer præg af det!. Samtidig er hun virkelig dygtig til håndarbejde, så det fylder altså også en hel del inde hos hende:-)

Besøg Randi og start dagen med et vitaminindskud på farveskalaen!








LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...