Håber på bedre tider

De sidste par måneder har min lille familie været ramt af meget sygdom. Hele marts måned var vi alle 4 på skift syge. Hver gang en af os var på vej op, var det som vi smittede hinanden forfra, og blev syge igen. De dage hvor det var værst var mine svigerforældre søde til at hjælpe til, hvilket resulterede i at de også blev syge og vi måtte hjælpe dem. Altså en ond cirkel...

Så fik vi det alle bedre igen, og hele (næsten) april var vi alle ok og uden sygdom. Sidste weekend i april blev Eddie igen syg, og han smittede selvfølgelig både Peter og jeg.

I søndags blev min kære gamle morfar indlagt med mistanke om en blodprop i hjertet. Det viste det sig heldigvis ikke at være. Mandag tog min lillebror og jeg min mormor med op på sygehuset for at besøge ham. Da vi kom sad han ude på badeværelset og så lidt forvirret ud. Det viste sig at han lige havde været faldet...

I løbet af eftermiddagen bliver lægerne enige om han hans hånd skal røntgenfotograferes, for at se om der var sket skader ved faldet. Der viser sig ingenting, og man bliver derfor enige om at det måtte være en forstuvning. I forgårs blev han flyttet på et andet sygehus, og igår blev han sendt på et 3. sygehus for han havde stadig ondt i hånden. Nu viste et sig hans håndled er brækket. Så nu ligger min morfar stadig indlagt, men nu  med hånden i gips. 

Og for det ikke skal være løgn så har Gry kastet op flere gange i nat.

Så kære sygdom, hvis jeg nu spørger rigtig pænt, vil du så ikke godt lade min lille familie være i fred i et stykke tid. Jeg synes ærlig talt at vi har taget vores tørn i denne omgang...

Den fine kande på billedet er hjemme fra mine bedsteforældre. Sidst jeg var deroppe havde min mormor en buket blomster til at stå i den. Jeg sagde, at hvis hun på et tidspunkt blev træt af den, måtte den da godt komme hjem til mig og bo. Så sidst vi var sammen havde hun den fine kande med til mig. Nu glæder jeg mig til at kunne plukke blomster i mit staudebed og sætte deri:-)