...kom dette smukke væsen til verden!
Hun og hendes bror giver mit liv mere mening, mere indhold og et helt anden måde at se verden på. Jeg elsker de to overalt på jorden!
Idag for 4 år siden, kom Gry til verden efter en forholdsvis dramatisk fødsel, og jeg svor at jeg aldrig skulle have flere børn efter det - Men heldigvis glemmer man smerter, og jeg er idag beriget med 2 smukke og dejlige børn.
Da jeg ventede mig Gry lå min moderkage lavt, og jeg blev hele tiden gjort opmærksom på at hvis jeg kom til at bløde, så skulle jeg liggende i ambulance køres til sygehuset.
Derfor tog jeg det heller ikke så tungt, da jeg d. 30. december om morgenen, oplever at blodet siver ud af mig. Jeg tager det forbløffende stille og roligt , og får ringet til hospitalet. Peter er kørt på lodsepladsen, så jeg er alene hjemme. De sender en ambulance med fuld udrykning efter mig, og jeg får ringet til Peter - Han bliver lettere forvirret og siger "Jamen skal jeg så komme hjem nu" - Øh ja tak, for ambulancen er på vej. Jeg får ringet til min svigermor, og hun kommer farende, hun pakker en taske til mig, og vupti så er ambulancen der. Peter når lige akkurat at komme inden vi kører til sygehuset med fuld udrykning, så jo, jo det har jeg også prøvet.
Da vi ankommer tjekkes jeg selvfølgelig her og der og alle vegne. De beslutter sig for at indlægge mig, da jeg stadig bløder lidt. Det år fejrede vi nytårsaften på Ålborg sygehus. Vi fik lov til at låne et personalerum, så min familie kunne være derude og holde nytår sammen med mig. Det var sørme vældig fint - Vi havde bestilt mad udefra, og vi pyntede op med serpentiner osv - Der manglede ikke noget!
Dagene gik og endelig d. 2. januar beslutter de sig for at sætte fødslen igang. Jeg får lagt en pille, og der sker ikke en fis:-)
3. januar siger jeg til sygeplejerskerne, om det ikke er ok at Peter og jeg tager i Babysam til udsalg, for der var nogle af de ting vi manglede, der var sat ned. De kigger sådan lidt skeptisk på mig, for jeg er jo egentlig så småt igang med fødslen, når den første pille er blevet lagt - Men vi "får lov" til at tage afsted. Så er der bare den vildeste kø, og det meste langsomme personale derude. Folk er virkelig ophidsede over den tid de skal vente. Imens jeg ser og hører på sure opstød fra her og der, står jeg lidt og smiler indvendig, fordi jeg tænker, slap dog af - Her står jeg faktisk igang med min fødsel og tager det heeellltt roligt.
Da vi kommer tilbage på sygehuset kommer min søster lige et hurtigt smut forbi med lidt ting til babyen. Da hun er gået skal vi ned på fødslesgangen, for jeg skal have lagt endnu en pille. På vej ned af trappen, bliver jeg ringet op af en kunde, imens jeg taler med hende går vandet - Men jeg overstår samtalen uden kunden bemærker noget. Da vi kommer ind på fødselsstuen, får jeg jo så af åbenlyse grunde ikke lagt pille nr. 2. I stedet for får Peter en lov til at overnatte, da jordemoderen synes der er for langt at køre hjem i snevejret, hvis nu fødslen pludselig gik stærkt. Så han får en gæsteseng og et par babytæpper til at ligge over sig, mens jeg får lov til at sove på fødselslejet (hedder det mon det?)
Peter får så absolut ikke sovet ret meget, for hver gang jeg har en ve, tror jeg at jeg skal tisse, og da jeg ikke selv kan komme ned fra min "seng" må han rejse sig og hjælpe mig hver gang.
Ved 8-tiden om morgenen kommer jordemoderen igen, og jeg får lagt bedøvelse ind i ryggen. Jeg sover temmelig meget hele dagen - Jeg sover faktisk alle veerne væk - Lige indtil at presseveerne træder ind - Ikke fordi jeg kunne ikke mærke dem, så jeg beder dem om at fortælle mig, hvornår jeg skal presse, for jeg ved det simpelthen ikke.
Men jeg presser og presser, og Gry kommer bare ikke ud. Så bliver det tid til sugekoppen, og jeg presser. Peter siger at man hver gang kunne se Grys hoved, men hver gang jeg stoppede med at presse, smuttede hun ind igen. Da alle sugekop forsøg er brugt, ryger vi derfor til kejsersnit - Ikke akut - Men meget tæt på...
Jeg bliver bedøvet og på det tispunkt er jeg faktisk fuldstændig ligeglad med hvad de gør ved mig. Sygeplejersken der sidder ved mit hoved taler til mig, og siger at lige om lidt er du mor...
Tak skal du have, det skal jeg lige love for. Gry sidder simpelthen fast inde i mig, og de kæmper længe med at få hende ud. De rykker så hårdt i mig, at Peter er ved at bange for jeg falder ned fra operationslejet flere gange. Selv mærker jeg den her underlige følelse af at blive rørt rundt og æltet indvendig til trods for bedøvelsen. Det var simpelthen så ubehageligt.
Men ud kommer hun, og jordemoderen kommer løbende forbi og siger tillykke i har fået en pige. Gry trækker ikke været til at begynde med, men heldigvis får de liv i hende.
Da jeg kommer ud på opvågningsstuen, er jeg bare så træt og forvirret, så da de ligger hende over, kan jeg slet ikke overskue det. Jeg kan ikke rigtig holde hende og røre ved hende pga alle de måledimser der sidder på mig her og der og alle vegne.
Det får jeg heldigvis indhentet senere.
I de mange efterfølgende dage herefter, tror der gik op til 2 mdr, havde jeg bare store smerter indvendig, jeg kunne ikke noget. Peter måtte klare Gry. Ja endda mig, jeg kunne ikke rejse mig fra sengen, og jeg kunne ikke vende mig i sengen. For hulan hvor havde jeg det bare dårligt!
Jeg forstod ikke smerterne før en sygeplejerske fortalte mig, at det er jo klart du har ondt. Du er jo nærmest blevet gennembanket indvendig...
Seriøst jeg magtede ikke tanken om flere børn på det tidspunkt. Heldigvis ændrede jeg mening og Eddie kom til verden lige knap 21 mdr siden ved et planlagt kejsersnit, hvor alt bare løb efter planen.
