torsdag den 31. maj 2012

Han kan også det der...

Altså det med farver.

Jeg har fundet de her 2 bronzefarvede dådyrting på loppemarkeder og har haft dem til at ligge længe. Jeg gad egentlig ikke rigtig have dem op sådan som de så ud. Så jeg talte lidt med Peter om hvorvidt det kunne lade sige gøre at male dem så de ville blive pæne.

Igår aftes tog han sagen i egen hånd og i morges lå de her to farvebomber og ventede på mig. Behøver jeg sige at nu kan jeg SAGTENS se dem for mig i min stue:-)


onsdag den 30. maj 2012

Vinderen er fundet!



Sender du mig en mail med din adresse, så er den lille fyr snart på vej til dig:-)

Har du en lækker sund opskrift på mad til børn?

Så er denne konkurrence hos McDonalds' helt sikkert noget for dig! Men du skal skynde dig at deltage. Konkurrencen løber nemlig kun her i maj måned...


McDonalds er ved at samle lækre og sunde opskrifter sammen til en kogebog, der skal udgives i alle McDonalds restauranter omkring september måned.

I den forbindelse har du muligheden for at få udgivet lige netop din bedste, sunde opskrift i bogen. Du kan deltage i konkurrencen ved at indsende din opskrift lige her. Samtidig med at du har chancen for at få udgivet netop din opskrift, så deltager du også i konkurrencen om at vinde et gavekort på 500,- til irmatorvet.dk. Diætist Rikke Lunau Storm udvælger de 20 bedste opskrifter til kogebogen.

Savner du inspiration til lækre sunde retter for dig og dine børn, kan du også besøge sitet, der i den grad bugner med lækre opskrifter! 

Her i huset er børnene rigtig glade for pandekager! Derfor er jeg også rigtig glad for denne opskrift jeg har fået af min svigermor. Min svigermor har opskriften fra hendes afdøde nabokone. Nabokonen var det meste af hendes liv bosat i Frankrig hvor hun boede blandt nonner. Det var først på hendes gamle dage hun flyttede hjem til Danmark igen.

Hendes liv gjorde hende til lidt af et livsstykke. Hun satte pris på alt fra naturen. Alt hvad de fleste af os betragter som skidt og ukrudt, så hun som nærende føde og vitaminrig kost. Opskriften her indeholder ikke "ukrudt" men min svigermor har fortalt at de engang fik pandekagerne serveret med bl.a. brændenælder i.

Opskriften kan bruges som både en madpandekage, men også som en dessert pandekage.

Til opskriften skal du bruge:

1 hvidtøl og 1 flaske vand
Melblandingen tager du lidt på slump. Den skal bestå af 1/4 speltmel, havregryn eller musli og 3/4 hvedemel (dejen skal være tynd)
4-5 æg 
2 spsk olie
Skal det være dessert pandekager tilsætter du lidt vanilie

Pandekagerne steges på panden i lidt olie

mandag den 28. maj 2012

Vi har taget sommeren med indenfor!

Her i pinsen har vi haft malerpenslen fremme. 

Jeg fik jo det her fine tapet lige før påsken, og har hele tiden haft en ide om at det skulle bruges i mit hjørneskab. I starten troede jeg egentlig "bare" at det skulle sættes ind på bagvæggen ved hylderne og så skulle skabet forblive hvidt og slidt.

Men jeg blev alligevel i tvivl for kunne det ikke også være meget fedt hvis skabet blev gult. Jeg tænkte rigtig længe over det, for ville skabet virke for voldsomt hvis det blev gult...

Pludselig kom jeg i tanke om at jeg stadig havde noget maling tilbage fra da jeg malede køkkenstole for snart 2 år siden, og så gjorde jeg op med mig selv, at hvis der var nok maling, så skulle skabet være gult. Det var der og vi har brugt lidt af pinsen på at forvandle hjørneskabet. 

Gry og Eddie har faktisk deltaget i malerarbejdet, de synes de bare var fantastisk!

Hvis du vil se hvordan hjørneskabet så ud før, så finder du det i indlægget her. Du skal scrolle lidt ned i indlægget inden du kommer til det:-)








lørdag den 26. maj 2012

10 retrovovser

Jeg har igen haft gang i en portion gravhunde. Denne gang er det meste lavet i retrostof. Hundene var med en tur på græs igår i det gode vejr til en lille fotosession. Jeg skulle hilse og sige at de opførte sig eksemplariske hver og én! Du kan se flere billeder af hundene her.



Og så opdagede jeg tilfældigvis igår at jeg havde mange kommentarer fra jer liggende i min spambakke... Hvorfor de havner der forstår jeg ikke. Men nu har jeg udgivet dem alle - Beklager hvis du er en af dem der har lagt en kommentar der ikke har været fremme på min blog før nu:-)

tirsdag den 22. maj 2012

Nogle gange er det tidsbesparende med en opskrift

Jeg indrømmer det blankt. Jeg er ikke ret god til at bruge opskrifter og mønstre. Jeg fungerer bare bedst når jeg selv laver dem eller f.eks. hækler frihånds hækling.

Lige før Kristi Himmelfart ferien, så jeg en fin hjerte guirlande, og tænkte det var et fint lille projekt at have med i tasken rundt i de kommende feriedage. Så uden at kigge på opskriften pakkede jeg tasken med hæklegrejer og drog på diverse besøg. Jeg tænkte at det ikke kunne være så svært at regne ud hvordan man lavede det fine lille hjerte.

Men det skulle vise sig at kræve enormt mange forsøg inden jeg følte jeg fik et pænt hjerte ud af det... Havde jeg nu bare kigget på opskriften, så havde jeg jo kunne nå at hækle et hav af hjerter i ferien... Sådan blev det ikke. Jeg synes jeg er kommet frem til et rigtig fint hjerte, men det tog sin tid:-)

Jeg har sidenhen kigget opskriften igennem for at se om det var på samme måde mit hjerte kom til verden. Det er det slet ikke:-)

Har du lyst til at give dig i kast med en lignenede hjerteranke, så spar dig selv for tid, og følg den fine opskrift lige her:-)





lørdag den 19. maj 2012

Det skulle egentlig have været bambi nøgleringe


Men fordi jeg ikke lige kunne få det til at gøre som jeg gerne ville endte de små bambifigurer her i stedet for:


fredag den 18. maj 2012

Sidste lørdag

Tilbragte jeg til blogtræf i Ålborg. Lone var kvinden bag det SKØNNE arrangement. Selv samme Lone læste for noget tid siden det her indlæg på min blog, og havde derfor denne gave med til mig da vi mødtes i lørdags. Det er simpelthen så fantastisk at Lone havde mig i tankerne, da hun fandt disse to skønheder på et loppemarked.


De to tallerkener/platter er simpelthen blandt mine yndlinge i samlingen. De er så fine Lone. Tusind tak tak tak endnu engang!

Og så tilbage til det hersens fantastiske blogtræf. Det var simpelthen så HYGGELIGT, og vi blev alle forkælet maks!

Formiddagen brugte jeg på at lære lidt om at lave lækre ting i læder, og resultatet af mine "anstrengelser" kan i se her:


Det var absolut ikke sidste gang jeg har arbejdet med læder. Det må jeg simpelthen gøre igen engang ved lejlighed. I læderworkshoppen fik jeg også kendskab til den her helt fantastiske maskine, som jeg er NØD til at eje engang. Den er simpelthen kommet på min ønskeliste, for ih altså hvor var den smart.

Efter første runde workshop fik vi en lækker frokost, inden vi skulle igang med anden runde workshops. Mens vi holdte pause forsvandt min kreativitet fuldstændig. Jeg havde ellers tænkt at jeg skulle prøve at lave Zines for at udnytte muligheden for at arbejde med noget andet end jeg ellers gør mig i. 

Men det følte jeg mig slet ikke kreativ nok til at give mig i kast med, så jeg valgte smykkeworkshoppen. Jeg har selv lavet smykker i omkring 10 år, så det var ikke fremmed for mig. Men igen fordi min kreativitet forsvandt, kunne jeg bare slet ikke komme igang med noget, så jeg sad egentlig mest og betragtede de andre deltageres fine resultater.

På et tidspunkt bliver jeg dog enig med mig slev om at det ikke kan passe, at jeg slet ikke skal lave noget. Så jeg griber den lette løsning, og laver et armbånd med perler på elastik til Gry... Det er jo verdens nemmeste form for armbånd, og selv med en kreativitet der forsvinder slipper man altid afsted med et hæderligt resultat på den måde. Gry blev heldigvis rigtig glad for armbåndet, og har brugt det et hav af gange i ugen efter:-)

Jeg havde ikke selv kamera med i lørdags, eller det vil sige det havde jeg. Jeg glemte bare at bruge det. Men jeg føler mig også overbevist om at i allerede har set et hav af billeder fra den dejlige dag i Ålborg på et hav af andre blogs. Hvis ikke kan i finde en deltager liste lige her hos Louise, og besøge alle de andre bloggere der var mere flittige med fotografiapparatet:-)

Vi blev i øvrigt møgforkælede med de lækreste gaver fra en masse skønne sponsorer! Det satte ligesom endnu et prik over i'et på en skøn dag.

Vi fik alle en LÆKKER goodiebag (jeg benoves stadig over den fine indhold). Derudover var der mulighed for at vinde de lækreste præmier!

Sponsorene var:

Posterland
Dalia i Aalborg
Designværkstedet Aalborg
Frøkner og Fruer

Denne lørdag skal bruges på loppejagt og i selskab med familien. Hvad skal du lave idag?




torsdag den 17. maj 2012

9 flyvske damer.

De 5 af damerne har allerede fundet et sted at bo - De sidste 4 søger nye hjem lige her!







søndag den 13. maj 2012

En vovse til Mamma

Dengang vi ventede Gry, der snakkede min svigermor og jeg meget om hvorvidt hun skulle være bedstemor eller farmor. Hun ville helst være være bedstemor, og jeg synes bare der er alt for meget gang i hende til at hun skulle være bedstemor. For mig minder hun om Jytte Abildstrøm, derfor synes jeg jo hun skulle være farmor - Altså af den flyvende slags:-))

Vi nåede aldrig rigtig til enighed. Derfor er det også et eller andet sted utrolig skægt, at Gry selv døbte hende Mamma, da hun begyndte at tale, og hun har aldrig heddet andet siden. Så ingen af os fik vores vilje til gengæld har Gry verdens bedste Mamma.

Sådan en Mamma skal jo forkæles lidt på mors dag, og det blev hun i år bl.a. med en gravhund jeg har syet.

 Jeg huskede at Julie på et tidspunkt havde syet en sød gravhund, og tænkte at når engang lejligheden bød sig, skulle min svigermor have sådan en. Julie var så sød at sende et link til mønsteret til mig. Men i sidste øjeblik valgte jeg at lave mit eget mønster...  Ikke fordi Julies mønster ikke er fint, men fordi så kunne jeg få den nøjagtig som jeg gerne ville.






torsdag den 10. maj 2012

Håber på bedre tider

De sidste par måneder har min lille familie været ramt af meget sygdom. Hele marts måned var vi alle 4 på skift syge. Hver gang en af os var på vej op, var det som vi smittede hinanden forfra, og blev syge igen. De dage hvor det var værst var mine svigerforældre søde til at hjælpe til, hvilket resulterede i at de også blev syge og vi måtte hjælpe dem. Altså en ond cirkel...

Så fik vi det alle bedre igen, og hele (næsten) april var vi alle ok og uden sygdom. Sidste weekend i april blev Eddie igen syg, og han smittede selvfølgelig både Peter og jeg.

I søndags blev min kære gamle morfar indlagt med mistanke om en blodprop i hjertet. Det viste det sig heldigvis ikke at være. Mandag tog min lillebror og jeg min mormor med op på sygehuset for at besøge ham. Da vi kom sad han ude på badeværelset og så lidt forvirret ud. Det viste sig at han lige havde været faldet...

I løbet af eftermiddagen bliver lægerne enige om han hans hånd skal røntgenfotograferes, for at se om der var sket skader ved faldet. Der viser sig ingenting, og man bliver derfor enige om at det måtte være en forstuvning. I forgårs blev han flyttet på et andet sygehus, og igår blev han sendt på et 3. sygehus for han havde stadig ondt i hånden. Nu viste et sig hans håndled er brækket. Så nu ligger min morfar stadig indlagt, men nu  med hånden i gips. 

Og for det ikke skal være løgn så har Gry kastet op flere gange i nat.

Så kære sygdom, hvis jeg nu spørger rigtig pænt, vil du så ikke godt lade min lille familie være i fred i et stykke tid. Jeg synes ærlig talt at vi har taget vores tørn i denne omgang...


Den fine kande på billedet er hjemme fra mine bedsteforældre. Sidst jeg var deroppe havde min mormor en buket blomster til at stå i den. Jeg sagde, at hvis hun på et tidspunkt blev træt af den, måtte den da godt komme hjem til mig og bo. Så sidst vi var sammen havde hun den fine kande med til mig. Nu glæder jeg mig til at kunne plukke blomster i mit staudebed og sætte deri:-)

tirsdag den 8. maj 2012

Tip Junkie

Under et besøg på Pinterest i weekenden, faldt jeg over det hersens fine ark papir med en påklædningsdukke. Den samme påklædningsdukke som er på det krus jeg fik i bryllupsdags gave i påsken

Påklædningsdukken er til gratis udskrivning lige her, og der er i den grad mange andre lækkerier, du gratis kan skrive ud inde hos Tip Junkie.

Jeg har skrevet dukken ud og kommet hende i en ramme:-)




Tør du tænke ud af boksen og springe rammerne? Kreationer #4

Så er det igen tid til at vise jer 4 fine og sjove resultater af min blogudfordring.

Kagedåsevogter fra Chhans tegneblog

Et hjerte fra Dutterier

En garnkurv fra Tulle Momsemor


En dukkeseng fra Fru Uglevig


Har du selv lyst til at blive kreativt udfordret, så spring over og besøg en af de deltagende i legen, flere af dem mangler deltagere:-)

Har du allerede deltaget i udfordringen og gerne vil have din kreation vist frem i et indlæg som dette, så send mig en mail med et billede og et link:-)

fredag den 4. maj 2012

Et fantastisk univers! #15

Så er jeg igen klar til at servere en lille lækker retro perle for jer!

Idag skal i besøge Trine i det gule hus i svinget. Trines blog oser af retro stemning og masser af farver. Hos Trine finder du et hav af lækre lopper, skønne kreationer i retrostof og lidt om livet generelt.

Trine har en fin sans for detaljer og jeg lader mig gang på gang inspirere:-)









torsdag den 3. maj 2012

Der er noget helt særligt ved at modtage post...

-der ser sådan her ud:


Brevet indeholdt den fineste halskæde med smølfine, som jeg var super heldig at vinde ovre hos dygtige Sine. Jeg havde enormt svært ved at vælge mellem alle de fine smykker, da Sine udtrak mig som en af de heldige vindere. Så jeg fik Sine til at vælge min kæde til mig ud fra mine to favoritter. Derfor var det også med spænding jeg åbnede kuverten:-)



Jeg er så glad for hende - Tusind tak søde Sine:-)

Og se nu bare her...

Hun passer jo perfekt ind i min samling af Oh Deer smykker.


Er der noget at sige til at Gry gerne vil dele smykker med hendes mor:-)

De to søde piger bag Oh Deer har sørme været så dygtige/heldige at få lov at lave øreringe til pigerne i Giro'en. Så måske jeg skal se lidt cykelløb denne gang. Jeg er ikke så god til at se cykling, men jeg føler da jeg er nød til at se lidt, så jeg kan spotte de fine Oh Deer øreringe.

Tillykke med succesen Heidi og Tina:-)

Og sørme om ikke posten har været med endnu en lækker gave til mig!










Jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig følte mig HELDIG da Line udtrak mig som vinder af hendes fine børnestofs give away, og jeg glædede mig som en sindsyg til at få de fine stykker stof i min postkasse, så jeg kunne nærstudere dem. Og jeg blev IKKE skuffet...

Præmien bestod simpelthen af de fineste stykker stof i de lækreste farver. Nu er det jo så spændende hvad jeg skal bruge dem til. Indtil videre ligger de fremme, så jeg kan nyde synet af dem dagligt. Så håber jeg jo i øvrigt de begynder at "tale" til mig, så jeg kan bruge dem på bedst mulige måde:-)

En stor tak skal også lyde til dig Line!

Efter et par dage med sådanne lækkerier i postkassen, mener Gry i øvrigt at vi har en sød postmand, og det kan hun jo på sin vis have ret i:-)






LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...