På mandag går det løs! Den tilværelse og det liv vi har ført her i familien er slut, og et nyt liv venter lige om hjørnet...
De sidste 5 år har jeg valgt at arbejde hjemmefra, så jeg havde muligheden for at have mine børn hjemme indtil de nåede børnehavealderen.
Gry startede dog i børnehave 8 mdr før, hun blev 3 år, der var hun begyndt at give udtryk for, at hun savnede mere udfordring i hverdagen, og ham lillebror var ikke nok for hende.
Eddie fylder 3 år her midt i September, og nu er det hans tur til at begynde børnehavelivet. Han har aldrig været i dagpleje, og det er først indenfor de sidste par mdr han har givet udtryk for at der også gerne måtte ske lidt mere i hans liv! Den lille mand starter i børnehave på mandag:-)
Eddie fylder 3 år her midt i September, og nu er det hans tur til at begynde børnehavelivet. Han har aldrig været i dagpleje, og det er først indenfor de sidste par mdr han har givet udtryk for at der også gerne måtte ske lidt mere i hans liv! Den lille mand starter i børnehave på mandag:-)
Jeg har virkelig nydt at have muligheden for at have mine børn hjemme hos mig mens de var små. Men nu skal der noget mere til - Også for mig. Jeg starter jo selv på et helt nyt studie på mandag, så der venter også et helt andet liv for mig lige om hjørnet:-)
Jeg har haft gang i en ny frugtpose til Eddie. Den er selvfølgelig blevet med hans absolutte yndlings bil i verden - McQueen...
Selv madkasse og drikkedunk er med McQueen - Man skal jo ikke gå ned på udstyr vel..?
Jeg var ellers en af "de der forældre" der svor at mine børn aldrig skulle have tøj og lignende med de der "åndsvage" tegnefilmsfigurer... De skulle kun have det absolut mest trendy og smarte - Ikke alt det dersens børnegejl! Hmm... Det lykkes mig også at holde det indtil mine børn selv begyndte at give udtryk, for hvad der gerne selv vil have og have på...
Nu hvor jeg ser, hvor stor deres glæde er ved at have Hello Kitty, Minnie Mouse, Thomas tog, McQueen mm på deres tøj, tasker, sko og andet, så pakker jeg altså alle mine forbehold væk! For når glæden ved en t-shirt kan være så stor på grund af en kendt figur, så er det altså fantastisk at se sit barn stråle!
Og så synes jeg faktisk at et firma som H&M har forstået og formået at gøre alle de her figurer smarte!
HUSK SÅ I ØVRIGT AT DET ER IMORGEN JEG TRÆKKER 3 VINDERE AF MINE KLOVNE!
HUSK SÅ I ØVRIGT AT DET ER IMORGEN JEG TRÆKKER 3 VINDERE AF MINE KLOVNE!








